Job I AS3 FAQ i ansøgningsprocessen

Hvor skal jeg sende min ansøgning hen?

Vi modtager kun ansøgninger via vores hjemmeside. Find det relevante stillingsopslag og tryk på ”søg job” nederst på siden. Følg anvisningerne herefter.

Har I modtaget min ansøgning?

Alle ansøgere, der søger via vores hjemmeside, modtager en bekræftelse på e-mail om, at vi har modtaget ansøgningen. Har du ikke modtaget denne bekræftelse, bør du tjekke i dit spam-filter, om den skulle ligge der. Gør den ikke det, og har du ikke hørt fra os, så kontakt os gerne på rekruttering@as3.dk, så vi kan sikre, at din ansøgning kommer i rette hænder.

Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg ser jeres stillingsopslag?

Vi slår de fleste stillinger op på vores hjemmeside og på vores LinkedIn-side. Ved at følge AS3 på Linkedin, får du besked om ledige stillinger. Du kan desuden tilmelde dig vores jobagent, hvor du får direkte besked om ledige stillinger.

Bliver alle stillinger slået op?

Ikke alle stillinger annonceres offentligt. Nogle stillinger besættes med ansøgere, som har sendt uopfordrede ansøgninger til os. Vi kontakter dermed en række kandidater, som indkaldes til samtaler. Er der tale om en opslået stilling, vil vi ligeledes gennemse de modtagne uopfordrede ansøgere. Da der er tale om søgninger, kan det ske, at vi ikke finder din ansøgning, selvom du har en relevant profil til jobbet. Derfor opfordrer vi dig til at holde øje med vores stillingsopslag, at følge os på LinkedIn eller at tilmelde dig vores jobagent, hvor du får direkte besked om ledige stillinger.

Hvad hvis der ikke er nogle stillinger, der passer til mig?

Hvis der ikke er en opslået stilling, der matcher din profil, kan du kigge i vores uopfordrede stillinger.

Jeg har søgt uopfordret – hvornår hører jeg fra jer?

Efter du har modtaget en bekræftelse, hører du først fra os, hvis vi får en ledig stilling, der matcher din profil og geografi. Vi håber derfor på din tålmodighed. Vi gemmer dine data i op til fire måneder, hvorefter du modtager en mail med mulighed for at give samtykke til, at vi må opbevare dit ansøgningsmateriale i yderligere tre måneder. 

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil søge flere jobs?

Vi kigger altid på, hvor vi umiddelbart vurderer, at vores ansøgere passer bedst ind i AS3. Vi vil dog gerne have, at du søger de enkelte stillinger, som du har interesse i.

Jeg har tidligere sendt en uopfordret ansøgning – nu er der en stilling, jeg gerne vil søge. Hvad gør jeg?

Du sender en ny ansøgning og CV via det stillingsopslag, du ønsker at søge.

Hvordan vil I helst modtage min ansøgning/CV, og hvor meget skal jeg sende med, når jeg søger?

Vi modtager din ansøgning via linket i bunden af det relevante stillingsopslag. Vi vil meget gerne modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning samt eventuelt eksamensbevis. Allerhelst som pdf - alternativt som Word-filer. Hvis det fremgår i stillingsopslaget, at vivil modtage andre relevante dokumenter, skal disse også vedhæftes.  

Hvem kan jeg kontakte?

I vores jobannoncer fremgår en kontaktperson, der kan give yderligere oplysninger om det konkrete job. Er du i tvivl om jobbets indhold, eller kravene til dine kompetencer, er du velkommen til at kontakte os og få yderligere information. Har du øvrige spørgsmål til AS3s rekruttering kan du desuden kontakte os på rekruttering@as3.dk eller +45 8210 0000. Gør os gerne opmærksomme på, hvad henvendelsen drejer sig om.

Hvornår kan jeg forvente svar på min ansøgning?

Vi bestræber os altid på at behandle din ansøgning hurtigst muligt. Som oftest har du svar 14 dage efter ansøgningsfristen. 

Tager I referencer?

Ja, som en del af rekrutteringsprocessen indhenter vi nogle gange referencer hos dine tidligere arbejdsgivere. Dog aldrig uden du først har givet din udtrykkelige accept.

Hvor længe opbevarer I mine data, og er de sikre og fortrolige hos jer?

Kun de medarbejdere i AS3, som er involveret i den konkrete rekrutteringsproces, får adgang til din ansøgning, så du er sikret fuld diskretion.

Når du søger job hos AS3, giver du automatisk samtykke til, at vi behandler og opbevarer dine data i op til seks måneder. Når en rekruttering er afsluttet, sletter vi dog dine data, såfremt du ikke har hørt andet. Som ansøger har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til behandling og opbevaring af oplysninger i forbindelse med din deltagelse i et rekrutteringsforløb. Du bedes i så fald henvende dig til AS3. AS3s behandlings- og opbevaringspolitik sikrer såvel en høj sikkerhedsmæssig som etisk standard og er udarbejdet i overensstemmelse med Datatilsynets anbefalinger og persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer) og persondataforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016), når denne får virkning, om behandling af personoplysninger.

Har I praktikanter og studentermedhjælpere?

Hos AS3 har vi praktikanter og studentermedhjælpere i en række afdelinger på vores hovedkontor, eksempelvis inden for HR, marketing og kommunikation. Gensidig adgang til ny viden, erfaringsudveksling og nye perspektiver på praksis og teori, oplever vi som værdifuldt for både os og den studerende. Såfremt vi søger praktikanter eller studentermedhjælpere, vil det fremgå under ”ledige stillinger”.

Kan man indgå et projektsamarbejde med AS3 i forbindelse med studie?

Hos AS3 finder vi det vigtigt at skabe gode relationer til uddannelsesmiljøet. Vi stiller os derfor gerne til rådighed i forbindelse med bachelor- og specialeopgaver og opfatter et samarbejde som givtigt og lærerigt for begge parter. Skriv til os på rekruttering@as3.dk, hvor du uddyber din problemformulering og hvad du forventer, vi kan bidrage med.