Derfor skal du søge uopfordret ved AS3

I AS3 opererer vi på et omskifteligt marked og har løbende brug for nye medarbejdere til at løse vores mange spændene opgaver. Derfor rekrutterer vi hen over året gentagende gange nye medarbejdere til samme stillingsprofiler, for eksempel psykologer og virksomhedskonsulenter.

Netop på grund af det løbende behov for nye medarbejdere og freelance samarbejdspartnere, gør vi i AS3 stor brug af uopfordrede ansøgninger.

Faktisk anvender vi dem så aktivt, at vi har en række stillingsopslag tilgængelige på vores hjemmeside specifikt henvendt til dig, der ønsker at søge uopfordret. Se dem her.

Når du søger uopfordret ved AS3, gemmer vi din ansøgning i vores database i fire måneder. Når vi har en ledig stilling, kigger vi vores uopfordrede ansøgninger igennem som det første. Finder vi et match mellem dig og den ledige stilling, kontakter vi dig.

Guide til den uopfordrede ansøgning

Fordi vi i AS3 ofte finder nye medarbejdere blandt de uopfordrede ansøgninger, vil vi her give en guide til, hvordan du skriver en god uopfordret ansøgning.

Når du skriver en uopfordret ansøgning, kan du langt hen ad vejen bruge de samme retningslinjer, som hvis du søgte en opslået ledig stilling.

Det vil sige, at du skal tydeliggøre din motivation for at søge hos os. Du skal også vise os, at du har sat dig ind i, hvad AS3 er for en virksomhed.

Fordelen ved at søge uopfordret ved AS3 er, at vi har stillingsopslag tilgængelige på uopfordrede stillinger. Du finder dem her.

Ved at læse de uopfordrede stillingsopslag igennem, kan du se hvilke kompetencer og erfaringer vi typisk efterspørger. Derved kan du rette din uopfordrede ansøgning specifikt til netop den stillingsprofil, du finder interessant.

Når du søger en uopfordret stilling, får du en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Herefter kontakter vi dig, hvis vi får en ledig stilling, der matcher din profil.

Selvom du tidligere har søgt uopfordret, er du selvfølgelig altid velkommen til at søge vores aktuelt ledige stillinger, som du finder her eller ved at følge med på vores LinkedIn.