Jobsurvey 2021: Se de nyeste tendenser om danskernes arbejdsliv

det tydelige lederskab Derfor er ledelse vigtig

Velkommen til Det Tydelige Lederskab.
På disse sider vil jeg give dig indblik i lederskabet i AS3. 

God læselyst
Allan, CEO, AS3

Først lidt om lederskabets betydning for en organisation.
Forestil dig to virksomheder, etableret på samme tid, med samme muligheder, men de udvikler sig helt forskelligt. Forskellen aflæses på resultatet, og årsagen skal hovedsageligt findes i lederskabet.

Lederens dømmekraft og adfærd kan forme en organisation positivt, og modsat kan en organisation gå til grunde på grund af dårligt lederskab. Den øverste leder står med ansvaret og er dermed også rollemodel for organisationen – både i forhold til sine handlinger og opførsel, men også i forhold til, hvad en leder kan rumme, kapere og acceptere.

Som en tydelig leder skaber du tryghed omkring dig, og du gør medarbejderne klar over, hvor de har dig. Din egen leder bliver også tryg ved, at du udfylder din lederrolle. Med åbenhed og gennemsigtighed inviterer du samtidig til, at medarbejderne gør det samme. Dermed har vi mulighed for at skabe en unik organisation, hvor de forretningsmæssige og de trivselsmæssige resultater går hånd i hånd.

Jeg er klar over, at det er en ambitiøs målsætning, men du skal ikke være i tvivl: Det er det, jeg stræber efter. Vi tilbringer rigtig mange timer sammen i hverdagen, og det er absolut ikke ligegyldigt, hvordan vi trives og skaber en god arbejdsdag sammen. Derfor har vi i AS3 skabt en intern lederuddannelse, som hedder ’Det Tydelige Lederskab. Jeg har en oplevelse af, at ledelse i litteraturen ofte bliver gjort for kompliceret og teoretisk. Ledelse handler for mig om at få mennesker til at præstere sammen og hver for sig. Det kan være svært, men vi skal passe på, at vi ikke gør det for komplekst.

Ledelse handler om at påtage sig ledelsesansvaret meget mere end at læse ti teoribøger. Det handler også om, at du bruger dig selv, som den du er og ikke som den, du gerne vil være. Sådan skaber du en autentisk lederstil. Nedenfor kan du klikke dig ind på 5 forskellige artikler, der vil gøre dig klogere på, hvordan vi ønsker ledelse i AS3, skal udspille sig. 

De har overskrifterne:

  1. Tydelighed om 'tydelighed'
  2. AS3's DNA
  3. De fire hegnspæle
  4. Lederskabskontrakten
  5. Holdninger til personaleledelse

Jeg håber, du finder indholdet inspirerende.

God læselyst
Allan 

Tydelighed om 'tydelighed'

Læs mere her

AS3's DNA

Læs mere her

De fire hegnspæle

læs mere her

Lederskabskontrakten

læs mere her

Holdninger til personaleledelse

læs mere her