Digitalisering vil ændre fremtidens rådgivning

I AS3 arbejder vi for at være Nordens førende indenfor Job Transition Management. For at kunne leve op til dén målsætning kræves det, at vi er markedsledende digitalt.

Den hurtige digitale udvikling har stor betydning i mange brancher – også for AS3. Vi har årligt mere end 30.000 ledere, medarbejdere og ledige i rådgivningsforløb. Derfor kan vi tydeligt se, hvordan digitaliseringen har en indvirkning på, hvordan rådgivning skal leveres i fremtiden.

Vi tror på, at rådgivning i fremtiden vil byde på en velafbalanceret kombination af personlig og digital rådgivning.

Vi tror på, at de ledere, medarbejdere og ledige vi har i forløb i AS3 i fremtiden i højere grad vil efterspørge personlige forløb målrettet den enkeltes behov og udgangspunkt, hvor den enkelte vil have behov for flere, men kortere, berøringspunkter med os som rådgivningsvirksomhed. Hurtige tilbagemeldinger på konkrete problemstillinger og ekspertviden på specifikke områder. Her bringer digitaliseringen nye muligheder.

Det betyder også en ændring af rådgiverens egen rolle. Fremfor tidligere at have været den primære kilde til udvikling af den enkelte, bevæger rådgiverens rolle sig over imod at kunne bruge forskellige typer af samtalepositioner i sit fag for, på bedste måde, at kunne flytte mennesker mod forandringer. Derfor har vi i AS3 de seneste år lavet en stor satsning indenfor coaching faget, hvor snart 400 medarbejdere i AS3 har gennemført vores Transition Coach uddannelse på Foundation niveau. Læs mere om vores EMCC akkreditere Transition Coach uddannelse her: Transition Coach uddannelse

Sammen med dette stiger efterspørgslen efter digitale hjælpemidler, som den enkelte kan benytte sig af efter eget behov.

Ved at have øget fokus på digitalisering kan vi sikre, at vi altid er der for den enkelte, når behovet opstår. I dag har vi velfungerende digitale platforme, hvor den enkelte hurtigt kan komme i kontakt med sin rådgiver eller opsøge digitalt læringsmateriale, webinarer, gruppeaktiviteter med andre i samme situation og meget mere. Disse digitale platforme vil spille en afgørende rolle i fremtidens rådgivning.

Men da vi ønsker at være markedsledende indenfor digitaliseringen af rådgivningsbranchen er ambitionerne høje og udviklingslisten lang. Derfor vælger vi nu at udvide vores udviklingsafdeling markant med flere softwareudviklere.

Måske er du, eller én du kender den rette software udvikler til vores team? Se stillingsopslaget her: Ledige stillinger